Kennel Maack's historie
Starten
40 år med schæferhunde.
Lidt historie om hvordan det hele begyndte. Min lille familie på kone og 2 børn på 6 og 4 år flyttede fra Greve til Frederikssund, dengang var Frederikssund helt ude på landet. Vi havde købt hus på Strandgårds alle 29, et dejligt lille hus. Hvad vi ikke viste var at der rundt om os var ikke mindre en 4 schæferhunde opdrætter, 3 på samme vej og så en bagbo. der var nu ikke den store larm, nej men lidt præget blev vi. Så en dag købte vi en (schæferhund) på landet, meget frisk og smuk, det syntes opdrætterne da også, indtil de fandt ud af der ikke var stambog på den, så det var en super start, sød var hunden dog, især når jeg var hjemme for ellers var den rimelig vild og til sidst måtte vi sende den tilbage på landet.
Jeg fik så en gave af min daværende kone, nemlig en schæferhund fra en af naboerne, deres første kuld så den kom til at hedde Andina. Ja så skulle jeg igang med at træne, men ak og ve så kom kogalskaben som lukkede alle aktiviteter for dyr, ingen træning eller udstillinger, nej så vi ventede til det var overstået. Endelig kunne vi komme igang, så nu skulle der ske noget, min hund var nu næsten voksen og stor var den blevet, ja meget stor, så første udstilling blev en trist affærde, vi skulle vise hunden frem kl. ca. 10,00 og derefter vente til alle de andre havde gjort det samme, hvilket tog næsten en hel dag, da kl. var ca. 15,00 blev alle hundene så kaldt ind i ringen, hvorefter dommeren gik hen til vores hund og sagde at den var for høj, så den kunne godt forlade ringen igen, nej hvor blev jeg sur og skuffet, utroligt at jeg ville være med igen. Nu havde jeg fået lyst til at få en hund der kunne være med , så jeg aftalte med en af de kendte dengang (Torben) at når han løb ind i en super tævehvalp skulle han ringe og vi ville være der omgående. Tiden gik, men så en dag ringede Torben at vi skulle skynde os til Hedehusene inden manden fortrød, vi smed alt vi havde i hænderne og kørte dertil, nej for en lægger lille sag der mødte os, hold da op, vi var solgt på stedet og tog Akita med hjem, hun blev starten på kennel Maack. Vi fik vores navn i november 1983 og i 1984 fik vores første kuld hvalpe som var efter Arko von Windemark, en Hollandsk han hund som virkelig fik lagt nogle super kuld hvalpe, Akita's var ingen undtagelse, da alle hvalpene gik højt på udstillinger og vandt hvalpekuld på stribe, der kom da også en avlsklasse hund ud af det nemlig Areza, samt min egen Alenka blev Fortrinlig 4 på samme hovedavlsskue i 1988, jeg glemte lige at sige mor Akita også blev Avlsklasse hund i 1986, sikken en starte, men træerne vokser ikke ind i himlen og vi fandt da også ud af så let er det ikke altid.
Når jeg ser tilbage på de mange år, ja så har det været utrolig dejligt at være en del af klubben og hundearbejdet, der har været mange glædelige ting, og selvfølgelig været tider hvor det hele var for meget. Når det var surt, ja så kom der pludselig lidt medgang og så kørte det hele igen.
I alle mine år med hundene har jeg været nedlem af kreds 6 Frederikssund, en kreds hvor der er plads til alle også børn og børnebørn, det har for det meste været utrolig dejligt at komme i klubben. Jeg har selv været aktiv som træner og figurant i over 24 år, samtidig med at jeg blev valgt som formand og sidet der i 22 år, ja noget må holde på en.
Som sagt har der været mange spændende oplevelser som når man får sin første BHP 3 prøver eller sin Sporhunde prøve, ja så er det hele bare dejligt.
Min største oplæevelse havde jeg sammen med min datter, da vi i 2005 tog en tur til det Hollandske hovedavlsskue, vi tog afsted med hendes hund Pepe von Fichtenschlag og min Maack's Hallie. En hund jeg selv har opdrættet, vi havde ingen forventning til noget, andet end det skulle være en spændende tur, hvilket det også blev, da vi kørte i grøften og ikke kunne finde vores hotel, så vi var både trætte og lidt mærket da vi nåede frem.
Nå men kort fortalt  så blev Hallie kaldt ud på fløjen, hvor hun holdt alle konkurrenterne bag sig, at stå på skamlen og hører vores national melodi, en oplevelse jeg godt kunne unde mange at prøve ( Fantastisk).
Jeg håber på mange gode og spændende oplevelser med mine egne hunde og dem jeg får solgt til aktive mennesker, der er bare så meget i vores schæferhunde.
Dette lidt om mine oplevelser med opdræt af schæferhunde og klubben kreds 6 som bare er stedet.




























































































































| Svar

Nyeste kommentarer

02.06 | 20:35

Hej Jane. Jeg går og venter på min tæve går i løb, så der går nok 4 mdr. til vi har hvalpe salgsklare. Du er altid velkommen til at komme og se hvor dejlige tæv

02.06 | 16:22

Hvornår har i hvalpe? Vh Jane Gregersen